Dykning

Dykning og Snorkeltræning 

Om vinteren mødes vi hver lørdag formiddag i Jetsmark Svømmehal. Her svømmer, snorkler, dykker og leger vi i det varmere vand. 

Vi starter med træning i kondition, teknik og livredning, med maske, snorkel og finner. Mange øvelser foregår på bunden af bassinet, og nybegyndere vil i starten have en fornemmelse af at skulle hurtigt op for at få luft. En meget stor del af dette er rent mentalt, og du vil hurtigt opleve en udvikling hvor du bliver mere afslappet under vandet. Har du/I børn, så tag dem endelig med. Vi kører også et hold for børnene (og de helt uerfarne), hvor de lærer fundamentale svømme- og dykkerfærdigheder.

Efter snorkeltræningen, som varer ca. 1 time, er der mulighed for frisvømning, yderligere træning – evt. med flaske, vest og regulator, eller hygge og afslapning i varmtvands bassinet eller sauna.

For de personer, som ønsker at tage et PADI dykkercertifikat, foregår bassin træningen og øvelserne også i svømmehallen et antal gange i løbet vinteren.

Der er intet forudgående krav for at deltage i denne tilbundsgående aktivitet, blot en smule nysgerrighed.

Link til Dykkerklubben

Lars og Zette

Sidste Nyt:

Tilmelding:

Lars Sønderstrup på tlf.: 20694589.
eller direkte i hallen ved lørdags træning

Leder:

Lars Sønderstrup
Evald Ulstrup
Bjarne Dam Sørensen
Brian Noach Bertelsen
Robert Larsen

Sted:

Jetsmark Idrætscenters svømmehal

Dag:

Lørdag Kl: 8.30 – 11.00

Periode:

7/10 – 2017 til 26/05-2018

Pris:

kr. 450,- pr. person over 18 år
kr. 350,- pr. person under 18 år
kr. 1200,- pr. familie pris (husstand)